HP's værktøj

 

Forside

 

Billedskærere er kendt for at have mange forskellige værktøjer til deres rådighed. Holger Pedersen brugte dog meget få værktøjer til fremstilling af sine træfigurer og andre arbejder.

Hans hovedværktøj var en hjemmelavet kniv. Denne var fremstillet af en brugt koldsavs-klinge, og skaftet var fremstillet af på-limet filt eller lignende. Kniven blev passet og plejet med næsten daglige slibninger, og en sådan kniv kunne han have i mange år.

Derudover brugte han kun et par hul- og vinkeljern samt et par andre hjemmelavede værktøjer. Bore- og slibemaskiner var ikke blandt hans værktøjer. Næ, han holdt sig til et bor på et hjemmelavet træhåndtag, og slibearbejdet blev altid gjort med smergellærred af forskellig art.

Hvor andre billedskærere måske ville have brugt et skruestik til fastholdelse af træet under arbejdet, brugte Holger bare sin stærke venstre hånd. Alt hvad han lavede, blev holdt i hånden.

Vi er så heldige at kunne vise et par billeder af Holger's værktøj:

 

HP's hjemmelavede, meget skarpe knive

 

Hul- og vinkeljern

 

Hjemmelavede bor og syl

 

Slibesten (bemærk hulningen fra jernene)