Holger Pedersen lagde et stort arbejde i at skildre gamle håndværk og
professioner.
Hans figurer er som taget ud af et øjeblik, hvor han har fastfrosset en
situation og foreviget den i en træklods. Holger Pedersen, der selv var
maskinarbejder, kendte godt til hårdt og beskidt arbejde, og han var mester i
at vise dette i sit billedskærerarbejde.
At billedskærere altid har kastet sig over træfigurer (ofte med religiøst
islæt) er ikke ukendt, men at skildre hverdagen har ingen andre end Holger
Pedersen gjort så udtryksfuldt.